Lyrik til folkeskolen

En kort introduktion

2007-10-31T09:08:00.000-07:00

Mit navn er Mogens Nielsen. Jeg har skrevet digtsamlingen Mundret. Den er udgivet med støtte fra Kulturministeriet (Litteraturrådet) på Forlaget Monida.
Bogen, der kombinerer tekst, billeder og grafik, har vist sig at være en succes i danskundervisningen - bedst fra 7.til 9. klasse.
Mange af digtene kan også bruges på lavere klassetrin. Jeg har fået respons fra flere skoler, som har gode erfaringer med den, bl.a. Dyssegårdskolen i Gentofte og Frederikssund Private Realskole, som begge har brugt den allerede fra 6. klasser. I Frederikssund vil de nu afprøve den i 5. klasse.
Digtenes emner spænder vidt: Humanisme, sex, krig, politik, ytringsfrihed, alderdom, janteloven, døden, teknologiens muligheder (og umuligheder), Irma, usikkerhed (og selvsikkerhed), dansk fodbold, demokrati, astrologi, det gode helbred (og det dårlige), selviscenesættelse osv.
Bogen er i hardcover med 4-farve tryk på alle 56 sider.

Lærernes opgaveforslag

2007-10-31T08:57:00.000-07:00

De lærere, der arbejder med bogen, fortæller, at kombinationen af ord, billeder og grafik skærper elevernes interesse for lyrik. Digtene er så tilgængelige, at de unge har let ved at fortolke dem. Bogen er således et godt afsæt, når der skal tages hul på lyrik i undervisningen. Eleverne oplever, at lyrik både kan være morsom, alvorlig, sørgelig - og måske endda fortælle noget relevant!
Som dansklærer kan du bruge de samme værktøjer som ved andre fiktionstekster. Teksterne indeholder metaforer og referencer og giver sammenlagt mange forskellige tolkningsmuligheder. Men det bliver aldrig til en blind gættekonkurrence. Antallet af "tomme pladser", som Martin Jørgensen og Else Mosegaard kalder det i Danskfagets håndbog (Dansklærerforeningen 2004), er altså til at overse!

Forslag til opgaver:

De fleste af bogens digte henvender sig til 7.-9. klassetrin. Nogle af digtene egner sig bedst til undervisningen i afgangsklassen. Bogen vil også kunne fungere fint i 1. og 2. g.
Har du selv forslag til måder, bogen kan bruges på, kan du maile til monida@gmail.com. I den udstrækning, det er muligt, vil vi lægge nye forslag ud på nettet.
Bogens mange emnekredse betyder i øvrigt, at bogen med fordel kan bruges i andre fag end dansk, f.eks. billedkunst og samfundsfag.

Digtet: "Hvor er jeg flov", side 12 og 13:
Læs digtet og find de 4-5 hovedemner, digtet handler om. Der hører to billeder til digtet: et stort baggrundsbillede og et lille billede i venstre hjørne øverst oppe. Hvad fortæller de?
Opgave: Lav små grupper og tal om de hovedemner, I mener digtet handler om. Hver gruppe finder to billeder eller mere og udarbejder en collage, som understreger dét, digtet handler om. Brug den originale tekst i jeres forslag - med mindre I mener, digtet trænger til at blive ændret eller strammet op for at understrege jeres pointe eller morale. Jeres arbejde skal I senere for resten af klassen.
Digtet kan også bruges i en undervisning, hvor emnet f.eks. er etik. Eller som indledning til en gennemgang af de sidste 100 års konflikter og krige.

Digtet "Politikere vejer sjældent deres ord", side 40 og 41.
Læs digtet og find de hovedemner, som digtet "kommenterer".
Opgave: Hvordan udvikler man et demokrati? Hvordan udnytter man sine demokratiske rettigheder? Arbejd sammen to og to og skriv et digt, der afspejler jeres synspunkter, og find billeder der understøtter dem.
Dette digt kan også bruges i historieundervisningen eller et andet fag, hvor emnet er demokrati.

Digtet "Jeg tager Panodil", side 44 og 45.
Læs digtet og find de emner, digtet fortæller om og de sproglige billeder, forfatteren bruger.
Opgave: Gå i grupper på tre og lav en liste over, hvad I hver for sig gør for at leve et sundt liv - og hvad andre fortæller, I bør gøre for at holde jer sunde.
Skriv derefter hver for sig en prosatekst, der afspejler den måde, I synes det sunde liv burde leves på og find derefter ét billede, der understøtter jeres tekst.

Digtet "Mens jeg lagde mig til at sove", side 24 og 25.
Læs digtet og lad os derefter tale om, hvad det er for en begivenhed, digtet beskriver - og hvem fortælleren er.
Opgave: Har du selv mistet en, der stod dig nær eller oplevet noget andet, der gjorde dig ked af det? Skriv et digt om det. Du bestemmer selv, hvem fortælleren skal være og hvilken illustration - eller illustrationer - der skal ledsage din tekst. Kan du ikke finde et foto, må du gerne tegne.

Digtet "Mit liv er deponeret", side 26.

Læs digtet. Gå i grupper og find ud af, hvad digtet handler om. Beskriv jeres forhold til PC'en og den elektroniske verden. Fortæl, hvad I mener det betyder, at forfatteren har valgt at trykke digtet på en sort baggrund - og hvorfor han har valgt af vise billeder af netop de to taster.
Opgave: Skriv selv et digt med udgangspunkt i, at strømmen en dag bliver taget, og I ikke har adgang til mobil, pc, internet, tv. osv. Hvad vil I gøre? Hvordan ville I kommunikere med hinanden? Hvad ville I få tiden til at gå med? Brug andre billeder, farver eller illustrationer, der supplerer ordene i jeres digt.

Digtet "Der er ingen grund til at bruge mange ord", side 7 og 8.
Start, som altid, med at tømme billedet for det, du ser - uden at tolke. Find ud af, hvilken stemning du synes der er i billedet. Skriv nogle stikord ned om det, og læs så digtet. Hvordan synes du tekst og billede spiller sammen? Og hvad handler digtet om?
Opgave: Skriv et digt om de mest dramatiske begivenheder i dit liv indtil nu - med udgangspunkt i billedet. Brug de stikord, du skrev ned, inden du læste digtet igennem. Du kan vælge enten at bruge det samme billede eller finde en anden illustration, du synes passer bedre til dine ord.

Digtet " Det er farligere at lege med ordene end med ilden", side 30 og 31.
Læs digtet. Hvad handler det om?
Opgave: Gå i grupper på fire og diskuter, hvad begrebet ytringsfrihed betyder - for jer selv som mennesker og for samfundet. Find et billede (eller evt. flere billeder) på nettet eller i en bog, og brug det til lave en plakat, der handler om ytringsfrihed. Ud over billedet skal plakaten som minimum have en overskrift. Hvem der skal være afsender af budskabet, bestemmer du helt selv.
Digtet kan også indgå i samfundsfag, f.eks. som indledning til en undervisning, hvor emnet er forskellen på Danmark og lande, der ikke har samme demokratiske traditioner som os.

Digtet "Det trykte ord", side 6.
Billedet illustrerer et udtryk, vi ofte bruger. Hvad er det? Og hvad er for en morale, forfatteren udtrykker, når han kombinerer teksten med billedet?
Opgave: Billedet siger mere end 1000 ord, skriver forfatteren....led i avisen på nettet, familiealbummet, bøger osv og se, om du kan finde et billede, der efter din mening siger mere end 1000 ord. Skriv et digt, der tager udgangspunkt i det billede, du har valgt. Byt derefter billede med en anden elev og skriv et nyt digt til det billede, du får. I må ikke snakke sammen om billeder eller læse jeres digte op for hinanden, før I begge er færdige. Satte billederne de samme tanker i gang hos jer begge? Var det ene billede nemmere at skrive om end det andet? Hvis ja, hvorfor så det?

Du kan i øvrigt læse en omtale af digtsamlingen på w ww.sentura.dk/mundret_digt.html og få bibliotekarens anmeldelse på www.litteratursiden.dk/sw33318.asp

Ny genrer i poesien

2007-10-31T08:05:00.000-07:00

Den måde, bogen kombinerer grafik, typografi og billeder, bygger på en udvikling, der blev sat i gang for mere end 100 år siden. Og som lige nu blomstrer, takket være den digitale teknik og internettet.
Den franske forfatter, Guillaume Apollinaire, udgav i 1918 en bog med titlen ”Kalligram”. Her eksperimenterede han som en af de første europæere med sprogets visuelle muligheder. Han brugte typografien til at forme de ting, digtene handlede om.
Det gjorde han nogenlunde samtidig med, at den amerikanske avantgardelyriker, Ezra Pound, legede med sine ord. Han anses for at være en banebrydende forfatter i det 20. århundredes digtning. Hovedværket er ”The Cantos”, som han begyndte på i 1915 og først blev færdig med i 1962.

From Wikipedia: The canto comes from the Latin cantus, meaning "song," and has a corrolary in the Sanskrit kāṇḍa, or "chapter." Famous examples of epic poetry which employ the canto division are, Da nte's The Divine Comedy (100 cantos), and Ezra Pound's The Cantos (120 cantos).

Den belgiske digter og billedkunstner, Marcel Broodthaers, forenede de mange tendenser i 60’ernes og 70’ernes kunst. Han var, ligesom Pound og Apollinaire, optaget af skriftens grafiske muligheder.

Det har flere kendte danske forfattere også været. Emil Bønnelykke var nok en af de tidligste. I nogle af sine første eksperimenter arbejdede han med figurdigte, f.eks. et hyldestdigt til New York, formet som byens skyline. Han fik følgeskab af forfattere som Broby-Johansen, Jørgen Sonne, Hans-Jørgen Nielsen og Vagn Steen, der hver på deres måde har eksperimenteret med ord og den typografiske opsætning.
Pound og Apollinaire satte en udvikling i gang, der i stigende grad har ændret poesiens vilkår og muligheder. Billeder og grafik smelter sammen med tekst og gør det til en ny størrelse, vi endnu ikke har sat etiket på.
En af dem, der er gået forrest i udviklingen, er den amerikanske performancekunstner, Laurie Anderson. Hun nøjes ikke længere med sproget. Hun er gået meget videre og bruger både levende billeder, fotografier, lyde og musik til at spejle amerikansk kultur. Ud over at være scenekunstner har hun udgivet bøger, plader og cd-rom’er. Hun har faktisk også været med til at opfinde flere nye elektroniske instrumenter, bl.a. en talking stick, som hun bruger til at forvrænge tale og lyde med.
Som en af de få i denne genre har hun opnået at komme på en hitliste. Det var med nummeret O Supermann, som opnåede en 2. plads på den engelske hitliste i 1988.
I dag er det "forfattere" som amerikaneren Jenny Holzer, der får overskrifterne – i helt bogstavelig forstand. Hendes temaer er især magt, forretningslivet, krig og sex, og hendes værker, der altid er tekstbaserede, består mest af statements, der kommer op (eller ud) på billboards, kasseboner, kondomer, lystavler og bygninger.

Hun har også lavet mange elektroniske installationer til ren udstillingsbrug. Billedet nedenunder er fra en udstilling på Guggenheim Museum i N.Y. i 1990.

Den digitale teknologi og internettet har givet helt nye muligheder for kombinationen af ord og billeder. Og der er stadig flere, som udforsker dette nye rum. På http://sentura.dk/laenker.html eller http://minimalportal.dk kan du finde inspirerende links til alt det, der foregår på den eksperimenterende scene i Danmark.
Der er også http ://www .afsnitp.dk/ hvor man får en fornemmelse af, hvordan nettet giver nye muligheder for at kombinere tekst, billeder og grafik. Muligheder, som den traditionelle bog ikke kan hamle op med. AfsnitP kan kort beskrives som de moderne digteres legestue. Det er et kæmpesite, hvor man kan surfe rundt i lang tid, og både blive klogere, underholdt, forundret, irriteret osv. Og det vil måske også være et godt sted at tage eleverne med hen, for der er noget at gå på opdagelse i. Det er på nettet, det sker. Og lige nu er AfsnitP et af stederne.

Et par ord om forfatteren

2007-10-31T07:23:00.000-07:00

Jeg har nok en anden indgang til mit forfatterskab end de fleste andre. Egentlig gik jeg på Kunsthåndværkerskolen og troede, jeg skulle være grafiker. Men undervejs begyndte jeg at skrive bl.a. musikanmeldelser - og nåede også at blive tilknyttet DR's B&U afdeling som free lance producer. Jeg fandt imidlertid hurtigt ud af, at det var en noget usikker indkomstkilde. I stedet søgte jeg ind i reklamebranchen som tekstforfatter. Og det har givet mig en karriere, hvor jeg har oplevet at blive både mangeårig medejer og kreativ chef på nogle af landets største københavnske reklamebureauer.
Her er et eksempel på en opgave, jeg har løst for Danmarks Rederiforening: En rekrutteringsannonce. Målet er at få flere unge til at søge ind på en af de danske søfartsskoler, så den danske handelsflåde ikke kommer til at mangle styrmænd og kaptajner i fremtiden.

Jeg har sideløbende skrevet artikler til aviser, magasiner og fagblade. Gennem 20 år har jeg undervist og holdt foredrag på bl.a. Den Journalistiske Efteruddannelse i Århus og København, Grafisk Højskole, Ålborg Universitet, Skolen for Visuel Kommunikation i Haderslev, Teknologisk Institut og et utal af statslige og private virksomheder. Jeg har også været ghostwriter og medforfatter på forskellige publikationer. F.eks. ”Udsigter”, en debatbog om boligen i den 3. alder, skrevet i samarbejde med lægen Henning Kirk og sponsoreret af forsikringsselskabet Tryg.
For år tilbage fik jeg lejlighed til at være med i et lille forskningsprojekt, hvor målet var at undersøge typografiens indflydelse på en teksts læsbarhed. Projektet viste, at det visuelle indtryk har stor indflydelse på læserens afkodning af en tekst - og lyst til at læse i det hele taget.
Den viden fik mig i gang med at lege med ord og billeder på en ny måde. Jeg begyndte at skrive digte, og i 1989 fik jeg mulighed for at udgive nogle af dem i antologien Et Ord Er Et Ord. Men det var først i 90'erne, da jeg begyndte at samle digte til en bog, at arbejdet rigtigt begyndte. For det viste sig, at der skulle gå mange år, før bogen lå færdigtrykt.

Produktionen forfulgt af uheld

2007-10-31T06:58:00.000-07:00

At fotografere, købe billedrettigheder og trykke en bog i fire farver har gjort både omkostningerne og produktionstiden højere og længere end normalt for digtsamlinger. Bogen er som nævnt udgivet med støtte fra Kulturministeriet. Men den økonomiske støtte har også været et mentalt skulderklap, for bogen har været forfulgt af uheld.
Jeg fik konstateret kræft undervejs i processen og måtte lade projektet hvile i over et år. Da jeg kom på benene igen, viste det sig, at alle de dyrt indkøbte billeder sad fast i en crashed computer hos den teknisk ansvarlige.
Tekniske problemer kan man som regel altid finde en løsning på. Juridiske trakasserier er til gengæld mere uoverskuelige. Bogen skulle egentlig have heddet Ordret, men det blev pludselig et problem, da Klaus Rifbjerg udgav en digtsamling på et nyt forlag, der hed Ordret. Jurister i bl.a. Patent- og Varemærkestyrelsen endte med at fastslå, at sammenfaldet af titlen på en bog og navnet på et forlag lå i en gråzone mellem ophavsretsloven og markedsføringsloven!
Jeg ville helst bare trykke bogen og lade juristerne afgøre slagsmålet i retten. Men en sådan kamp er ikke gratis. Og vi kunne risikere et fogedforbud, så bogen slet ikke kom ud på boghandlernes hylder. Desuden ville en principiel sag som denne normalt tage flere år at få gennem retssystemet.

Den umiddelbart nemmeste løsning var at give bogen en ny titel. Men det er aldrig godt at skulle ændre noget i sidste øjeblik. Slet ikke titlen på en bog. I dette tilfælde var der allerede taget fotos til både for- og bagside, og de var udsprunget af den oprindelige titel. Derfor skulle den nye titel i bogstavelig forstand også være en "ret".
Det er ikke gratis at lave et nyt omslag. Og da bogen i forvejen var dyr at producere, valgte jeg sammen med advokaterne den nemmeste (og billigste) løsning; Jeg gjorde ordret mundret!
Den nye titel er ikke den optimale løsning, når den kombineres med illustrationen. Flere boghandlere har senere kunnet fortælle om kunder, som er begyndt at bladre i bogen, fordi de troede det var en kogebog!
Det er i øvrigt langt fra alle nye digtsamlinger, der havner på boghandlernes hylder. Der bliver simpelthen solgt for få. Faktisk bliver der i gennemsnit udgivet en digtsamling om dagen, og kun en brøkdel af dem sælger over 100 eksemplarer. Det er heller ikke de bøger, anmelderne står på nakken af hinanden for at anmelde. Så man forstår, hvorfor lyrikken ikke fylder alverden i boghandlernes verden.
Derfor var det også nødvendigt at tage utraditionelle midler i brug, før boghandlerne turde give Mundret en chance på deres hylder.

Jeg besluttede bl.a. at købe en busbagside i 14 dage i København. Det er sikkert både den første og den sidste digtsamling, der nogensinde er blevet markedsført på en busbagside.
Helt spildt var det nok ikke, for på landsplan har den solgt bedre end man kan forvente. Når en digtsamling sælger over 4-500 eksemplarer, er det flot!
At bogen har fundet vej til folkeskolen, har naturligvis glædet mig meget. Og det skal understreges, at prisen på klassesæt er fastsat, så flest mulige skoler kan få råd til den. Der er ikke kalkuleret med noget overskud.
Har du forslag til, hvodan den kan bruges i undervisningen, må du meget gerne sende dem til mig. I den udstrækning det er muligt, vil jeg offentliggøre dit forslag.