Jeg fik konstateret kræft undervejs i processen og måtte lade projektet hvile i over et år. Da jeg kom på benene igen, viste det sig, at alle de dyrt indkøbte billeder sad fast i en crashed computer hos den teknisk ansvarlige.
Tekniske problemer kan man som regel altid finde en løsning på. Juridiske trakasserier er til gengæld mere uoverskuelige. Bogen skulle egentlig have heddet Ordret, men det blev pludselig et problem, da Klaus Rifbjerg udgav en digtsamling på et nyt forlag, der hed Ordret. Jurister i bl.a. Patent- og Varemærkestyrelsen endte med at fastslå, at sammenfaldet af titlen på en bog og navnet på et forlag lå i en gråzone mellem ophavsretsloven og markedsføringsloven!
Jeg ville helst bare trykke bogen og lade juristerne afgøre slagsmålet i retten. Men en sådan kamp er ikke gratis. Og vi kunne risikere et fogedforbud, så bogen slet ikke kom ud på boghandlernes hylder. Desuden ville en principiel sag som denne normalt tage flere år at få gennem retssystemet.
Den umiddelbart nemmeste løsning var at give bogen en ny titel. Men det er aldrig godt at skulle ændre noget i sidste øjeblik. Slet ikke titlen på en bog. I dette tilfælde var der allerede taget fotos til både for- og bagside, og de var udsprunget af den oprindelige titel. Derfor skulle den nye titel i bogstavelig forstand også være en "ret".Det er ikke gratis at lave et nyt omslag. Og da bogen i forvejen var dyr at producere, valgte jeg sammen med advokaterne den nemmeste (og billigste) løsning; Jeg gjorde ordret mundret!
Den nye titel er ikke den optimale løsning, når den kombineres med illustrationen. Flere boghandlere har senere kunnet fortælle om kunder, som er begyndt at bladre i bogen, fordi de troede det var en kogebog!
Det er i øvrigt langt fra alle nye digtsamlinger, der havner på boghandlernes hylder. Der bliver simpelthen solgt for få. Faktisk bliver der i gennemsnit udgivet en digtsamling om dagen, og kun en brøkdel af dem sælger over 100 eksemplarer. Det er heller ikke de bøger, anmelderne står på nakken af hinanden for at anmelde. Så man forstår, hvorfor lyrikken ikke fylder alverden i boghandlernes verden.
Derfor var det også nødvendigt at tage utraditionelle midler i brug, før boghandlerne turde give Mundret en chance på deres hylder.
Jeg besluttede bl.a. at købe en busbagside i 14 dage i København. Det er sikkert både den første og den sidste digtsamling, der nogensinde er blevet markedsført på en busbagside.Helt spildt var det nok ikke, for på landsplan har den solgt bedre end man kan forvente. Når en digtsamling sælger over 4-500 eksemplarer, er det flot! Denne her har solgt det dobbelte.
