En kort introduktion

Mit navn er Mogens Nielsen. Jeg har skrevet Mundret, som er en blanding af en digtsamling og et grafisk værk. Den er udgivet med støtte fra Kulturministeriet (Litteraturrådet). Bogen, der kun udkommer i hardcover og kombinerer tekst, billeder og grafik, er solgt i næsten 1.000 eksemplarer - hvilket er meget for en digtsamling.
Det er mit håb, at den kan få mennesker, der aldrig har interesseret sig for lyrik, til at bladre i bogen. For ud over at være en oplevelse for øjet, er den skrevet i et lige-ud-af-landevejen sprog og med et glimt i øjet. Eller sagt med et andet ord: Mundret!
Digtene kommer vidt omkring: Humanisme, sex, krig, politik, ytringsfrihed, alderdom, janteloven, døden, teknologiens muligheder og umuligheder, Irma, selvsikkerhed, dansk fodbold, demokrati, astrologi, det gode helbred, selviscenesættelse og meget andet, der giver stof til eftertanke - og forhåbentligt kan få smilet frem hos læseren.

Hvert opslag er et lille kunstværk

Bogen skulle egentlig have heddet Ordret. Men midt i trykningen kollideret den titel med en bog af Claus Rifbjerg, der udkom på et nyt forlag, der hed .... Ordret. Og pludseligt blev de to udgivelser en juridisk tvist, som vi skulle have advokater til at løse. 
Det forsinkede bogen, der af tekniske grunde var forsinket i forvejen. Du kan læse mere om hele den sjove men også hårde fødsel længere nede på siden. 
Hvis du allerede har købt bogen, behøver du ikke læse længere, men kan hoppe ned i de efterfølgende afsnit. Her kan du bl.a. læse om de bogtraditioner, Mundret er en forlængelse af.
Har du ikke læst den, får du her et overblik over nogle af bogen opslag:  

 

 






 

 

Du kan i øvrigt læse bibliotekernes anmeldelse på www.litteratursiden.dk/sw33318.asp
Bogen kan stadig købes, men kun ved henvendelse til forfatteren - se kontaktoplysningerne oppe til højre på siden.

Ny genrer i poesien

Den måde, bogen kombinerer grafik, typografi og billeder, bygger på en udvikling, der blev sat i gang for mere end 100 år siden. Og som lige nu blomstrer, takket være den digitale teknik og internettet.
Den franske forfatter, Guillaume Apollinaire, udgav i 1918 en bog med titlen ”Kalligram”. Her eksperimenterede han som en af de første europæere med sprogets visuelle muligheder. Han brugte typografien til at forme de ting, digtene handlede om.
Det gjorde han nogenlunde samtidig med, at den amerikanske avantgardelyriker, Ezra Pound, legede med sine ord. Han anses for at være en banebrydende forfatter i det 20. århundredes digtning. Hovedværket er ”The Cantos”, som han begyndte på i 1915 og først blev færdig med i 1962.

From Wikipedia: The canto comes from the Latin cantus, meaning "song," and has a corrolary in the Sanskrit kāṇḍa, or "chapter." Famous examples of epic poetry which employ the canto division are, Dante's The Divine Comedy (100 cantos), and Ezra Pound's The Cantos (120 cantos).

Den belgiske digter og billedkunstner, Marcel Broodthaers, forenede de mange tendenser i 60’ernes og 70’ernes kunst. Han var, ligesom Pound og Apollinaire, optaget af skriftens grafiske muligheder.

Det har flere kendte danske forfattere også været. Emil Bønnelykke var nok en af de tidligste. I nogle af sine første eksperimenter arbejdede han med figurdigte, f.eks. et hyldestdigt til New York, formet som byens skyline. Han fik følgeskab af forfattere som Broby-Johansen, Jørgen Sonne, Hans-Jørgen Nielsen og Vagn Steen, der hver på deres måde har eksperimenteret med ord og den typografiske opsætning.
Pound og Apollinaire satte en udvikling i gang, der i stigende grad har ændret poesiens vilkår og muligheder. Billeder og grafik smelter sammen med tekst og gør det til en ny størrelse, vi endnu ikke har sat etiket på.
En af dem, der er gået forrest i udviklingen, er den amerikanske performancekunstner, Laurie Anderson. Hun nøjes ikke længere med sproget. Hun er gået meget videre og bruger både levende billeder, fotografier, lyde og musik til at spejle amerikansk kultur. Ud over at være scenekunstner har hun udgivet bøger, plader og cd-rom’er. Hun har faktisk også været med til at opfinde flere nye elektroniske instrumenter, bl.a. en talking stick, som hun bruger til at forvrænge tale og lyde med.
Som en af de få i denne genre har hun opnået at komme på en hitliste. Det var med nummeret O Supermann, som opnåede en 2. plads på den engelske hitliste i 1988.
I dag er det "forfattere" som amerikaneren Jenny Holzer, der får overskrifterne – i helt bogstavelig forstand. Hendes temaer er især magt, forretningslivet, krig og sex, og hendes værker, der altid er tekstbaserede, består mest af statements, der kommer op (eller ud) på billboards, kasseboner, kondomer, lystavler og bygninger.

Hun har også lavet mange elektroniske installationer til ren udstillingsbrug. Billedet nedenunder er fra en udstilling på Guggenheim Museum i N.Y. i 1990.


Den digitale teknologi og internettet har givet helt nye muligheder for kombinationen af ord og billeder. Og der er stadig flere, som udforsker dette nye rum. På http://sentura.dk/laenker.html eller http://minimalportal.dk kan du finde inspirerende links til alt det, der foregår på den eksperimenterende scene i Danmark.
Der er også http://www.afsnitp.dk/ hvor man får en fornemmelse af, hvordan nettet giver nye muligheder for at kombinere tekst, billeder og grafik. Muligheder, som den traditionelle bog ikke kan hamle op med. AfsnitP kan kort beskrives som de moderne digteres legestue. Det er et kæmpesite, hvor man kan surfe rundt i lang tid, og både blive klogere, underholdt, forundret, irriteret osv. Og det vil måske også være et godt sted at tage eleverne med hen, for der er noget at gå på opdagelse i. Det er på nettet, det sker. Og lige nu er AfsnitP et af stederne.

Et par ord om forfatteren

Jeg har nok en anden indgang til mit forfatterskab end de fleste andre. Egentlig gik jeg på Kunsthåndværkerskolen og troede, jeg skulle være grafiker. Men undervejs begyndte jeg at skrive bl.a. musikanmeldelser - og nåede også at blive tilknyttet DR's B&U afdeling som free lance producer. Jeg fandt imidlertid hurtigt ud af, at det var en noget usikker indkomstkilde. I stedet søgte jeg ind i reklamebranchen som tekstforfatter. Og det har givet mig en karriere, hvor jeg har oplevet at blive både mangeårig medejer og kreativ chef på nogle af landets største københavnske reklamebureauer.
Her er et eksempel på en opgave, jeg har løst for Danmarks Rederiforening: En rekrutteringsannonce. Målet er at få flere unge til at søge ind på en af de danske søfartsskoler, så den danske handelsflåde ikke kommer til at mangle styrmænd og kaptajner i fremtiden.


Jeg har sideløbende skrevet artikler til aviser, magasiner og fagblade. Gennem 20 år har jeg undervist og holdt foredrag på bl.a. Den Journalistiske Efteruddannelse i Århus og København, Grafisk Højskole, Ålborg Universitet, Skolen for Visuel Kommunikation i Haderslev, Teknologisk Institut og et utal af statslige og private virksomheder. Jeg har også været ghostwriter og medforfatter på forskellige publikationer. F.eks. ”Udsigter”, en debatbog om boligen i den 3. alder, skrevet i samarbejde med lægen Henning Kirk og sponsoreret af forsikringsselskabet Tryg.
Jeg skriver stadig, men i dag primært som webmaster, f.eks. på det store turistsite for det sydvestlige hjørne af Danmark: www.mogeltonder.com
For flere år tilbage fik jeg lejlighed til at være med i et lille forskningsprojekt, hvor målet var at undersøge typografiens indflydelse på en teksts læsbarhed. Projektet viste, at det visuelle indtryk har stor indflydelse på læserens afkodning af en tekst - og lyst til at læse i det hele taget.
Den viden fik mig i gang med at lege med ord og billeder på en ny måde. Jeg begyndte at skrive digte, og i 1989 fik jeg mulighed for at udgive nogle af dem i antologien Et Ord Er Et Ord. Men det var først i 90'erne, da jeg begyndte at samle digte til en bog, at arbejdet rigtigt begyndte. For det viste sig, at der skulle gå mange år, før bogen lå færdigtrykt.

Jeg skriver stadig, men i dag primært som webmaster, f.eks. på det store turistsite for det sydvestlige hjørne af Danmark: www.mogeltonder.com

Produktionen forfulgt af uheld

At fotografere, købe billedrettigheder og trykke en bog i fire farver har gjort både omkostningerne og produktionstiden højere og meget længere end normalt for digtsamlinger. Bogen er som nævnt udgivet med støtte fra Kulturministeriet. Men den økonomiske støtte har også været et mentalt skulderklap, for bogen har været forfulgt af uheld.
Jeg fik konstateret kræft undervejs i processen og måtte lade projektet hvile i over et år. Da jeg kom på benene igen, viste det sig, at alle de dyrt indkøbte billeder sad fast i en crashed computer hos den teknisk ansvarlige.
Tekniske problemer kan man som regel altid finde en løsning på. Juridiske trakasserier er til gengæld mere uoverskuelige. Bogen skulle egentlig have heddet Ordret, men det blev pludselig et problem, da Klaus Rifbjerg udgav en digtsamling på et nyt forlag, der hed Ordret. Jurister i bl.a. Patent- og Varemærkestyrelsen endte med at fastslå, at sammenfaldet af titlen på en bog og navnet på et forlag lå i en gråzone mellem ophavsretsloven og markedsføringsloven!
Jeg ville helst bare trykke bogen og lade juristerne afgøre slagsmålet i retten. Men en sådan kamp er ikke gratis. Og vi kunne risikere et fogedforbud, så bogen slet ikke kom ud på boghandlernes hylder. Desuden ville en principiel sag som denne normalt tage flere år at få gennem retssystemet.

Den umiddelbart nemmeste løsning var at give bogen en ny titel. Men det er aldrig godt at skulle ændre noget i sidste øjeblik. Slet ikke titlen på en bog. I dette tilfælde var der allerede taget fotos til både for- og bagside, og de var udsprunget af den oprindelige titel. Derfor skulle den nye titel i bogstavelig forstand også være en "ret".
Det er ikke gratis at lave et nyt omslag. Og da bogen i forvejen var dyr at producere, valgte jeg sammen med advokaterne den nemmeste (og billigste) løsning; Jeg gjorde ordret mundret!
Den nye titel er ikke den optimale løsning, når den kombineres med illustrationen. Flere boghandlere har senere kunnet fortælle om kunder, som er begyndt at bladre i bogen, fordi de troede det var en kogebog!
Det er i øvrigt langt fra alle nye digtsamlinger, der havner på boghandlernes hylder. Der bliver simpelthen solgt for få. Faktisk bliver der i gennemsnit udgivet en digtsamling om dagen, og kun en brøkdel af dem sælger over 100 eksemplarer. Det er heller ikke de bøger, anmelderne står på nakken af hinanden for at anmelde. Så man forstår, hvorfor lyrikken ikke fylder alverden i boghandlernes verden.
Derfor var det også nødvendigt at tage utraditionelle midler i brug, før boghandlerne turde give Mundret en chance på deres hylder.

Jeg besluttede bl.a. at købe en busbagside i 14 dage i København. Det er sikkert både den første og den sidste digtsamling, der nogensinde er blevet markedsført på en busbagside.
Helt spildt var det nok ikke, for på landsplan har den solgt bedre end man kan forvente. Når en digtsamling sælger over 4-500 eksemplarer, er det flot! Denne her har solgt det dobbelte.